Lokalblokken.dk

Forside Arkiv Om os Kontakt Holst Forum

Indblik i det økologiske landbrug


Få sammen med Aalborg borger indblik i det livet på landet


I en tid hvor det store flertal af danske landmænd jubler over fjernelse af mange af de stramninger, som i sin tid blev indført for at give natur og miljø bedre vilkår, har Lokalblokken.dk besøgt en landmand og et landbrug der går andre veje.

Vi har besøgt Anders Hedegaard, som brænder i den grad for bæredygtigt landbrug, og har svært ved at forstå sine mere konventionelle kollegaers prioriteringer og argumenterne. Som nævnt er økologi og bæredygtighed vigtigt, og der rystes på hovedet af de driftsmetoder, der kraften ud af jordstykker, der ikke er specielt egnet som dyrkning af afgrøder. Naturen belastet af over produktion, og man kan stille spørgsmål ved nødvendigheden af og afsætningsmuligheder for al den kornproduktion.

Læhegn, ændringer af landskabet

Som bybo åbner der sig en helt ny verden i forbindelse med et sådant besøg. Således har jeg aldrig lagt mærke til, at mange læhegn forsvinder fra landskabet. Det er en følge af stordriften og de meget store landbrugsmaskiner, for disse er læhegnet nemlig i vejen og besværliggør markarbejdet. Derfor fjerne rigtig mange landmænd dem.

Men ikke på Hedegaard her er man bevist om, den betydning disse læghegn har for natur og dyreliv, og der arbejdes målrettet på at bevare læhegn. Et læhegn er tilholdssted for vildt og insekter og levested for vilde planter. Der er i Danmark mindre og mindre arealer som er til rådighed for de vilde arter. Læhegnet funger som en spredningskorridor, en spredningskorridor hjælper de dyr, der ikke trives på den åbne mark til at finde vej fra et område til et andet.





Savværk og shelters Men det er ikke blot læhegnet der er bevaret, der arbejdes også med skovbrug. Der plantes nye træer, og ad den vej bidrages der også til at bevare arealer til rådighed for vilde planter og dyr. På gården har man etableret et mindre savværk. Det - fra savværket - bearbejdede træ benyttes blandt andet til fabrikation af shelters. I efterårsferien afholdes der et åbenhus arrangement på gården, hvor børnene får mulighed for at lave fuglekasser af gårdens træ.



Historie
Historien spiller en stor rolle for Anders Hedegaard, som er uddannet historiker og meget bevist om stedets og landbrugets historie. På en af gårdens tilhørende marker ligger en gravhøj, og i Anders møder du ikke den traditionelle landmand, som ønsker at den i stedet lå på naboens mark, og i øvrigt ikke kan se nogen værdi i at bevare de historiske gravhøje og andre fortidsminder. Nej i stedet har han ved gravhøjen fået ophængt et fint diplom, udstedt af national museet, der fortæller at her befinder sig et fortidsminde

I området omkring gravhøjen eksperimenter Anders med forskellige kornsorter, og her finder vi også et historisk indslag. En af de kornsorter, som Anders dyrker her, er nemlig Danmarks ældste kornsort. Kornet fra Hedegaard er naturligvis økologisk dyrket. Det giver blandt andet korn med et højt protein indhold. I gårdens lade, bliver kornet malet. Det foregår i øjeblikket på små husholdningsmaskiner, men der er planer om at udskifte disse til større maskiner.

Her ligesom i alt det øvrige arbejde på Hedegård mærker man stor entusiasme og foretagsomhed men det skal naturligvis være på naturens præmisser! Det er bæredygtighed, økologi og historie der driver Anders Hedegaard, det er meget tydelig.