Lokalblokken.dk

Forside Arkiv Om os Kontakt Holst Forum

Nordjysk Fodbold Festival




DM Guld til AaB Ishockey Søndag den 1.marts 1981 var en grå forårsdag for efterhånden mange år siden, alt for mange år siden hvis man spørger aalborgeniske ishockey entusiaster. Netop denne dag spillede AaB sæsonens sidste ishockey kamp i Rødover. Kampen endte med en AaB sejr og dermed klubbens første og eneste DM guld. Selvom byens stolthed, de seje ishockey helte siden har deltaget i mange DM finaler og tilmed været storfavorit til at hente mesterskabet et par gange, er det desværre kun blevet til det ene mesterskab. Det har været tæt på meget tæt på endda!, men som nævnt er det kun sket den 1. marts 1981.

Nå ikke mere nostalgi! Nu skal det handle om dem der kan tage arven op efter succesholdet i 1980/1981 sæsonen

Løve Ishockey i Aalborg AaB ishockey har netop afholdt Løveishockey i skolernes efterårs ferie.Løveishockey er en hvervekampagne igang sat af Danmarks Ishockey union. Her kan piger og drenge op til 9 år gratis afprøve om ishockey er noget for dem.

Det er ikke første gang AaB Ishockey afholder ishockeyskole, tidligere har skolen været afholdt i vinterferien, men i år valgte man med stor at prøve at invitere de små til ishockey i Gigantium skøjtehal i efterårsferie. Det viste sige at være en stor succes, måske fordi færre familier benytter denne ferie til udlandsrejser.


Hele 70 nye håbefulde unge drenge og piger har i år valgt at prøve krafter med en sport, som mange nok opfatter som brutal og måske også en smule farlig. Mange føler nok som den lille dreng, der efter at have overværet en senior kamp siger sin far, at hvis han skulle spille ishockey, ville han være ham i det stribede.Og man må jo give ham ret, at det ser meget mere fredeligt ud for ham, som jo aldrig bliver tacklet. Men som AaB også skriver i velkomstfolderne, så har ishockey sammelignet med mange andre sportsgrene langt færre skader. En væsentlig grund til dette er hjelme og øvrigt beskyttelsesudstyr

Udstyr og skøjteløbs træning På løveskolen får børnene god tid til at afprøve legen med stav og puck, samt øve sig i det svære skøjteløb. Til dette formål har AaB nogle hjælpemidler, men en tur i isen undgåes nok ikke, men her hjælper udstyret jo også med at tage en del af slaget. Det dyre udstyr kan i starten lånes af klubben og først efter 10 træninger meldes børnene ind og opkræves derefter kontingent.


Pirater på besøg De små fik også mulighed for at aflurer nogle skøjteløbs teknikker mm da de fik besøg af elitespillerne, hvilket helt sikkert har været en af efterårsferien store oplevelser at være tæt på de store helte. Og imens børnene boltrede sig på isen stod mor, far og bedste forældre stolt og fulgt med fra spillerboksen.Som nævnt var der stor opbakning til AaB arrangement. Nu håber klubben så blot på at en del af de ung løver med tiden ender som pirater. Målet er mindst 20 ud af de 70 besøgende børn vælger at blive medlem af AaB og få en Rød trøje med navn på. Sker det er man meget tilfreds.



Når sådan en som jeg, der har tilbragt mange timer på tribunen i den gamle skøjtehal i Samsøgade, går rundt i gangene og på tribunerne ude i gigantium er det en stor fornøjelse, at se de forhold dagens ishockey spillerne i Aalborg har. Så kom bare afsted med dit barn rammerne er super og ishockey er en fantatisk sport, der får alt for lidt opmærksomhed i Danmark. Og uasnset om man når så langt, at man spille for fulde huse i den flotte arena eller man blot spiller for mor, far og bedstemor som eneste tilskuerer, så skal man nok får mange dejlige timer på isen. Og holdidræt giver dig en virkelig god ballast i livet og du får helt sikkert også venskaber for livet.

Og alle os der elsker Ishockey håber, at der blandt de 70 findes en lille Frans Nielsen eller Nikolaj Ehlers. Eller måske "bare" en Frits Nielsen eller Per V. Jacobsen så vi kan få den DM pokal tilbage til Aalborg eller...... NEJ!!!! vi vil da ikke vente så længe kom så Pirate!