Lokalblokken.dk

Forside Arkiv Om os Kontakt Holst Forum

100 år i Hammer bakker


Spændende indblik i den lukkede verden bag institutionerne i Hammer Bakker - Foredrag og besøg i museet



100 års jubilæum

Historisk samfund for Himmerland og Kjær Herred inviterede til foredrag om Institutionerne i Hammer Bakker. I 2016 var det præcist 100 år siden at de første institutionsbygninger blev indviet. I anledning af det jubilæum blev der 2016 udgivet bogen 100 år i Hammer Bakker – Fra Åndssvageanstalt til Handicapområde af historiker Allan Skou Kristensen udkommet. En virkelig spændende og velskrevet bog som lokalblokken på det varmeste kan anbefale.
Sengefiksering og tvangssterilisation Allan Skou Kristensen gav med udgangspunkt i bogen et spændende indblik i en ellers lukket verden. Og et kik ind i en - for os 2016 danskere - grufuld verden, hvor der ikke var meget værdighed og stort set ingen selvbestemmelse. Det var en verden med hårdt arbejde og afkald på personlig frihed, en verden med tvangssterilisation og sengefiksering. Men også en verden der trods alt gennem årene bød på løbende forbedringer for beboerne I Hammer Bakker.







Jubilæums bog
Allan Skou Kristensens bog er meget interessant og byder på et væld af billeder fra livet i Hammer Bakker og spændende læsning der giver et indblik en verden langt fra Danmark 2016

Efter foredraget bød foreningen på kaffe og kage og der var mulighed for at snakke med de øvrige gæster. Mange af de fremmødte var tidligere ansatte på institutionen. Ved vores bord var vi så heldig, at få en snak med en tidligere plejer. Hun havde været ansat i Hammer Bakker fra 1963 til 2007, og gav et levende billede af daglig dagen på en institutionen, der fungerede som en hel lille landsby. Der var blandt andet sygehus, øreklinik, tandlæge, skole, smedje avlsgård mm. I denne landsby havde mange af de ansatte deres private bolig og mange fandt også deres ægtefælle blandt kollegaer.



Efter kaffe var der tid til at besøge museet i Hammer Bakker. Museet ligger i et smukt hus, der tidligere har fungeret som maskinpasserbolig. Her er der indrettet et fint lille museum, hvor man har samlet en række genstande og billeder fra institutionens 100 årige historie. Der er en række meget fine billeder, diverse beklædningsgenstande og uniformer, lægefaglige instrumenter, kontor inventar og meget mere. Museet drives af en række frivillige, der alle tidligere har været ansat på institutionen. De frivillige fortæller gerne om daglig dagen i Hammer Bakker.

På museet har du mulighed for at købe bogen: 100 år i Hammer Bakker af Allan Skou Kristensen.

Vi giver vores absolutte anbefalinger til dette spændende museum.

Alt i alt et meget spændende arrangement af Historisk samfund for Himmerland og Kjær Herred, og det er ikke sidste gang denne reporter deltager i et af deres arrangementer. Læs mere om foreningen her.

Tak for en spændende aften!

Museet på Storemosevej 4 i Vodskov har åbent hver torsdag mellem 10.00-14.00. Se mere her